Row concave Shape Decorative svg added to bottom

Dit website holdes opdateret, sikret og overvåget – så du kan passe din forretning

Vedligeholdelsesaftale med hosting og backup til fast månedspris – uden binding.

Et website har brug for løbende service ligesom en bil: det er de faste eftersyn, der forebygger det store nedbrud. Jeg passer dit website hver måned, og når du skriver, er det mig, der svarer.

Vedligeholdelse

Derfor skal dit website vedligeholdes

Altafgørende for din forretning

Dit website er ofte det første, en kunde ser. Det skal være oppe, sikkert og hurtigt hver dag.

Software er sårbar

WordPress, plugins og temaer får løbende sikkerhedsrettelser. Et website, der ikke bliver opdateret, er et let mål.

Gør det selv?

Du kan godt selv holde styr på opdateringer, backup og sikkerhed, men tiden går fra det, din virksomhed lever af.

WordPress vedligeholdelses­funktioner

Softwareopdatering og licenser

Jeg holder WordPress, plugins og temaer opdateret, så dit website holdes så sikkert og stabilt som muligt.

Website sikkerhed

Alle planer har den samme sikkerhedspakke med firewall, malwarescan og overvågning af sårbarheder. Bliver dit website alligevel hacket, er rensningen inkluderet (egen hosting: gendannelse fra backup).

Backup

Jeg tager fuld backup af dit website hver dag – på Large hver time – og gemmer den i op til 50 dage. Går noget galt, kan dit website rulles tilbage til i går, på Large til for en time siden.

Optimeret hosting

Ligger dit website på min hosting, kører det på hurtige servere i Tyskland, som jeg selv administrerer og optimerer til WordPress. Mailhosting er ikke inkluderet.

Oppetidsovervågning

Jeg tjekker, om dit website svarer – hvert 10. minut på Small, hvert 5. på Medium og hvert 2. på Large – og reagerer, hvis det er nede. På Large holder jeg også øje med webshoppens kurv og kassegang hvert minut.

Hastighedsoptimering

På alle planer overvåger jeg dit websites hastighed (Core Web Vitals) og optimerer database og billeder. På Medium gennemgår jeg hastighed og sundhed én gang om året, på Large hvert kvartal.

Link-overvågning og fix

Jeg holder øje med døde links på dit website. På Medium og Large retter jeg dem, og på Small får du besked, så du selv kan rette dem.

Compliant webanalyse

Se trafikken på dit website uden at gå på kompromis med de besøgendes privatliv. Webanalysen overholder de europæiske privatlivsregler (GDPR).

Fri henvendelse via mail

Skriv, så tit du vil, og få svar inden for 1-2 arbejdsdage. Kan jeg svare kort ud fra det, jeg allerede ved, koster det ingenting – kræver svaret mere, spørger jeg dig først, om det må bruge dine klip.

Klip til småopgaver

Hver måned følger der klip med: 2 på Small, 6 på Medium og 8 på Large. Et klip er 15 minutter til småopgaver som ændringer i indhold, små designjusteringer og opsætning af plugins.

WooCommerce support

WooCommerce-support er inkluderet på Medium og Large, og efter hver opdatering tjekker jeg, at kurv og kassegang stadig virker. Forskellen på de to planer står i afsnittet "Har du en webshop?" under planerne.

Strategisk sparring

På Large får du 45 minutter hvert halvår, hvor du og jeg taler om dit website frem for at arbejde i det: hvad viser tallene, og hvad giver mest at prioritere. Konkrete opgaver laves bagefter med dine klip eller som et tilbud, hvis opgaven er større, og en ubrugt samtale overføres ikke.

DNS-administration

Jeg sørger for din DNS – internettets telefonbog, der forbinder dit domænenavn med din webserver. Vil du også have mig til at stå for selve domænet, kan du vælge domæneadministration som tilvalg.

Transaktionelle mails

Dit website må sende de mails, det skal: ordrebekræftelser, kontaktformularer, nulstilling af kodeord og notifikationer. Der er ingen tæller, du skal holde øje med.

Optimering og rens af database

Jeg rydder løbende op i databasen – kladder, revisioner og andre overflødige data – så den ikke gør dit website langsomt.

Billedoptimering

Jeg sørger for, at dine billeder er optimeret, så de ikke gør siden tung, uden at det går ud over kvaliteten.

Så nemt er det

  • 1

    Bestil vedligeholdelse

    Vælg din vedligeholdelsesplan og fortæl mig om din forretning og dit website.

  • 2

    Dit website opdateres

    Dit website bliver opdateret inden for den 48-72 timers installationsproces.

  • 3

    Læn dig tilbage

    Nyd at Webfronten vedligeholder dit website måned efter måned.

Se hvad mine kunder siger

Lillian Bergendorff

Webfronten er en god samarbejdspartner og kan varmt anbefales til andre

Jeg har arbejdet sammen med Webfronten ad et par omgange, i forbindelse med både min første og nuværende hjemmeside. Jeg har oplevet en stor lydhørhed overfor de ønsker jeg har haft til design og struktur samt kompetencerne til at byde ind med næste step når jeg selv gik i stå i processen fra ide til færdig hjemmeside. Små og større udfordringer er blevet løst på bedste vis hen ad vejen. Webfronten er en god samarbejdspartner og kan varmt anbefales til andre.

Henriette Rald

Support der bare virker – hver gang

Jeg kan varmt anbefale Torben. Jeg har haft en supportaftale i flere år og Torben er lyn hurtig til at hjælpe med småting og de større opdateringer har han fuldstændig styr på, så det behøver jeg end ikke at tænke på. Jeg sparer selv mange værdifulde timer.

Kasper Hansen

Effektiv hjælp med høj kvalitet

Webfronten leverede hurtig og præcis vejledning og klarede opgaven hurtigere end forventet.
En klar anbefaling herfra.

Ida Storm Jansen

Ida Storm Jansen

Effektivt og behageligt samarbejde

Det er altid effektivt og behageligt at arbejde sammen med Webfronten: Éns problemer bliver løst, det sker hurtigt, og det er altid den nemmeste vej, der bliver valgt. For eksempel underviser Torben mig, hvis det er noget, jeg nok får brug for at gøre tit, men gør det for mig, hvis det er mere eksotisk. Han fraråder også løsninger, der ikke giver mening, selvom han kunne tjene penge på det, og jeg ikke ved bedre. Det er virkeligt kundevenligt og rigtigt betryggende. En varm anbefaling herfra.

Nille Aaby

Nille Aaby

Kort svartid og professionel udførelse

Vi har altid været yderst tilfreds med Webfrontens services. Torben er hurtig til at svare, han forstår lynhurtigt, hvad vi har brug for hjælp til, løser opgaverne med højt humør og har gode ideer til, hvordan vi kan forbedre og udvikle vores website. Webfronten kan bestemt anbefales til alle, der vil have et site, der bare fungerer – endda til en meget konkurrencedygtig pris.

Mikael Brauner

Mikael Brauner

Tryghed og fokus på mine egne kunder

Jeg kan på det varmeste anbefale Webfronten som webkonsulent. Specielt den nye vedligeholdelsesaftale har gjort mig tryg, så jeg kan fokusere min energi mod mine egne kunder. Webfronten reagerer hurtigt på forespørgsler, giver gode bud på solide løsninger og er effektive i udførelsen.

Pernille Bøge

Pernille Bøge

Webfronten has my back

Hvis du som jeg er selvstændig konsulent, giver det stor tryghed at vide, at Webfronten professionelt ”has my back” i forhold til vedligeholdelse og udvikling af websites. Så kan jeg nemlig også koncentrere mig om det, som jeg er bedst til!

Lars Pedersen Arendt

Lars Pedersen Arendt

Ro i sindet og proaktiv support

Det giver mig ro i sindet at vide at jeg, med en løbende vedligeholdelsesaftale hos Webfronten, kan fokusere 100% på at udvikle min app i stedet for at opdatere WordPress plugins, holde øje med sikkerhedsopdateringer, tage backups og al den anden drift der hører til at drive en professionel hjemmeside. Siden Webfronten søsatte Way of Lifes nye side er der sket en 200% boost i antal downloads gennem hjemmesiden. Varmeste anbefaling herfra!

marie louise

Marie Louise Bitsch

Jeg sover roligt om natten

Jeg kan varmt anbefale Webfronten og Torben Heikel Vinther til andre virksomheder. Han er årsagen til, at jeg kan sove roligt om natten og vide, at han passer godt på mit websted. Torben er samvittighedsfuld, engageret og han er meget venlig i sin kontakt med mig. Han er hurtig til at få lavet de ændringer, jeg måtte ønske og har samtidig fingeren på pulsen ifht nye tiltag, der kunne være relevante for min virksomhed. Det betyder meget, når en virksomhed skal startes op og være konkurrencedygtig. Min virksomhed er mit livsværk. Torben sørger for, sammen med mig, at den kommer ud over scenekanten.

Line Frederiksen

Line Frederiksen

Min tid går til journalistikken

Den klare fordel ved Website Care Plan er tid. Som journalist vil jeg gerne skabe lækkert indhold, men der hører også en del forebyggende teknik med til at drive en blog, og det overlader jeg trygt til Webfronten. Den månedlige rapport giver mig et klart overblik over opdateringer, sikkerhed og trafik på bloggen. Desuden er Torben altid venlig, hjælpsom og hurtig på tasterne, hvis der opstår problemer. En stor anbefaling herfra til travle folk, der vil have orden i teknikken.

Planer og priser

Alle planer er uden binding. Du kan opsige når som helst.

Small

640kr. pr. måned
  • Til firmasider, foreninger, klinikker og portfolioer – websitet, der bare skal virke, uden at du skal tænke på opdateringer, backup og sikkerhed
  • Professionel webhosting på delt server
  • Opdatering af WordPress, plugins og temaer
  • Daglig backup med op til 50 dages opbevaring
  • Sikkerhedspakke med firewall, malwarescan og sårbarhedsovervågning
  • Rensning ved hackerangreb (egen hosting: gendannelse fra backup)
  • Fri henvendelse via mail med svar inden for 1-2 arbejdsdage
  • 2 klip à 15 minutter pr. måned
  • Oppetidstjek hvert 10. minut
  • Webanalyse
  • Database- og billedoptimering
  • DNS-administration
  • Transaktionelle mails
  • Besked om døde links

Medium

1.280kr. pr. måned
  • Til websites med flere bevægelige dele – booking, medlemsområde, mange formularer eller integrationer – og til den mindre webshop
  • Som Small, men med:
  • 6 klip à 15 minutter pr. måned
  • Oppetidstjek hvert 5. minut
  • Døde links rettes
  • WooCommerce-support
  • Funktionstjek af kurv og kassegang efter opdatering
  • Gennemgang af hastighed og sundhed én gang om året
  • Ved travlhed går din sag foran Small-sager

Large

1.920kr. pr. måned
  • Til webshops og til medlems- og bookingsites, hvor tabte ordrer eller nedetid koster mere end prisforskellen
  • Som Medium, men med:
  • Professionel webhosting på egen server
  • Backup hver time med op til 50 dages opbevaring
  • 8 klip à 15 minutter pr. måned
  • Oppetidstjek hvert 2. minut
  • Overvågning af kurv og kassegang hvert minut (webshops)
  • Gennemgang af hastighed og sundhed hvert kvartal
  • Strategisk sparring hvert halvår (45 minutter)
  • Ved travlhed går din sag foran Small- og Medium-sager

Alle priser er ekskl. moms. Ekstra arbejde ud over dine klip koster 800 kr. i timen med en aftale (1.000 kr. uden). Har du flere websites, betaler du fuld pris for det dyreste og får 20 % rabat på resten.

Har du en webshop?

WooCommerce-support er inkluderet på både Medium og Large, og flytter du din shop til mig, er flytningen inkluderet – uden opstartsgebyr og uden binding. Forskellen på de to planer er, hvor hurtigt din shop er oppe igen, når noget går galt.

Medium – til shoppen, der sælger

Din shop deler server med andre websites og kan rulles tilbage til i går. Du har seks klip om måneden, og WooCommerce-hjælpen trækker på den samme pulje. Efter hver opdatering tjekker jeg, at kurv og kassegang stadig virker – det bruger ikke dine klip.

Large – til shoppen, der ikke må stå stille

Din shop har serveren for sig selv og kan rulles tilbage til for en time siden. Du har otte klip om måneden, hastighed og sundhed gennemgås hvert kvartal, og hvert halvår taler du og jeg om, hvor shoppen skal hen. Går noget i stykker, går din sag foran Small- og Medium-sager.

Sådan vælger du

Hvad koster en times tabte ordrer dig? Er svaret mere end 640 kr., er Large den rigtige. Det er præcis prisforskellen mellem de to planer, og forskellen på at rulle tilbage til i går og til for en time siden er cirka en dags ordrer mod en times.

MediumLarge
WooCommerce-supportJa, trækker på dine klipJa, trækker på dine klip
Klip à 15 min.6 pr. måned8 pr. måned
Funktionstjek af kurv og kassegang efter opdateringJaJa
ServerDeltEgen
BackupDagligtHver time
Kan rulles tilbage tilI gårFor en time siden
Strategisk samtale om shoppen–Hvert halvår, 45 min.
Gennemgang af hastighed og sundhedÅrligtHvert kvartal
Ved køForan SmallForan Small og Medium
Flytning til min hostingInkluderetInkluderet

Har du kun behov for ad hoc-support?

Så er et Supportklippekort måske løsningen!

 

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål til vedligeholdelsesaftalerne. Hvis du stadig er i tvivl om noget eller har brug for råd til, hvilken vedligeholdelsespakke, der passer bedst til dit website, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

Få styr på de små ting i WordPress – før de vokser sig store

Download den gratis guide “7 hurtige fiks til WordPress” og lær, hvordan du med få enkle trin kan forbedre hastighed, sikkerhed og stabilitet på dit website – helt uden teknisk erfaring.

Du tilmelder dig samtidig Webfrontens nyhedsbrev. Du kan afmelde dig når som helst.

Forsiden af PDF-guiden “7 hurtige fiks til WordPress” med titel og undertekst “Sådan løser du selv små problemer, der gør en stor forskel”.
Scroll to Top