Få et helbreds­check af dit website

Med en udførlig websiteevaluering får du gennemset alle de vigtigste dele af dit website, og du får værdifulde anbefalinger til, hvordan du kan gøre det endnu bedre og mere sikkert.

Websiteevalueringen giver dig samtidig mulighed for at få dit website på en af mine vedligeholdelsesaftaler, hvor jeg måned-for-måned passer på dit website, udfører supportopgaver for dig og meget andet, så du kan sove godt om natten og koncentrere dig om din forretning.

expertise-green

Ja tak, jeg vil gerne have dig til at evaluere mit website!

Der er mange gode grunde til at du bør få lavet en evaluering af dit website. Dels giver det værdifulde oplysninger om, hvordan dit website har det. Dels giver det dig mulighed for at tegne en vedligeholdelsesaftale med mig, så du ikke behøver at bruge tid på at passe det selv eller bekymre dig, om det fungerer som det skal.

Dit website er sandsynligvis designet af et andet firma eller måske internt af dig og dit team. Inden jeg kan optage dit website på en af mine vedligeholdelsesaftaler, er jeg nødt til først at foretage en evaluering af websitet, så jeg bliver fortrolig med opbygningen og eventuelle udfordringer der kan opstå.

Websiteevalueringen er designet til at tage et dybere kig på dit website, hvordan det er opbygget, hvilke plugins der anvendes, sikkerhedsopsætning og meget mere. Tænk på det som et sundhedscheck af dit website. Jeg er nødt til at sikre mig, at dit website er sundt og rask, så jeg herefter kan fortsætte med at hjælpe dig med at administrere websitet på løbende basis.

Når jeg har gennemført websiteevalueringen, sender jeg en rapport til dig med mine resultater og mine anbefalinger til hvad der bør tages hånd om.

Webfrontens websiteevaluering inkluderer den tid jeg bruger på selve evalueringen af dit website, detaljeret evalueringsrapport og 30 minutters online-præsentation.

Når din ordre er gennemført, modtager du en velkomstmail med instruktioner om, hvordan du sikkert sender dine logind-oplysninger til mig. Evauleringsprocessen tager typisk 2-3 arbejdsdage efter at jeg har modtaget dit køb og lagt det ind i min arbejdsplan.

Jeg ser frem til at evaluere dit website!

Website­evaluering

2.000 kr.
  • Brugeroplevelse og konverteringsoptimering
  • Indhold og SEO
  • Tilgængelighed
  • Ydeevne og sikkerhed
  • WordPress-opsætning
  • PDF-rapport med anbefalede handlinger
  • 30 minutters online-præsentation

Er du allerede kunde? Så har du formodentlig ikke brug for en websiteevaluering, eftersom jeg enten har udviklet dit website eller kender det rigtig godt i forvejen. Klik her for at se mine vedligeholdelsesaftaler.

Hvad er inkluderet i en websiteevaluering?

Webfrontens websiteevaluering fokuserer på 4 nøgleområder af dit website. Resultatet af evalueringen leveres som en PDF-rapport med handlingspunkter der fortæller dig, hvad der skal løses. Derudover inviteres du til en halv times online-præsentation, hvor jeg gennemgår og forklarer evalueringsrapporten.

Design- og konstruktionsanalyse

Jeg ser på, hvordan dit website er blevet opbygget i WordPress inklusive de temaer og plugins, der anvendes. Jeg noterer alle ikke-standardfunktioner og sikrer mig, at dit website kun anvender korrekt licenserede plugins og temaer.

design-construction-green
issues-problems-green

Problemanalyse

Jeg tjekker dit website for at sikre, at der ikke er nogen åbenlyse fejl, mangler eller problemer, der kan forårsage problemer i fremtiden eller forhindre mig i at hjælpe dig med en eventuel vedligeholdelsesaftale. Eventuelle fundne problemer noteres sammen med passende handlingstrin.

Test af ydeevne

Som en del af min websiteevaluering udfører jeg nogle test af ydeevnen og hastigheden på dit website. Dit website bør indlæses på omkring 2 sekunder eller mindre for din målgruppe for at sikre, at de let kan læse og forstå dit indhold - og så de ikke går over til konkurrenten i stedet!

performance-green
security-green

Sikkerhedsanalyse

Dit WordPress-website skal holdes sikkert for at alt bliver holdt kørende. Jeg gennemgår de nuværende sikkerhedsindstillinger, tjekker dine backupsystemer og sikrer i det hele taget at alt er i orden.

PDF-rapport med anbefalede handlinger

Når jeg har afsluttet websiteevalueringen, opretter og sender jeg en PDF-rapport med inkluderede handlingspunkter. Med rapporten i hånden kan du læse sort på hvidt, hvilke ting der skal løses på dit website for at forbedre din sikkerhed eller løse eventuelle fejl. Jeg inviterer dig desuden til en halv times online-præsentation, hvor jeg gennemgår og forklarer evalueringsrapporten.

pdf-green

Se hvad mine kunder siger

Pernille Bøge

Pernille Bøge

Webfronten has my back

Hvis du som jeg er selvstændig konsulent, giver det stor tryghed at vide, at Webfronten professionelt ”has my back” i forhold til vedligeholdelse og udvikling af websites. Så kan jeg nemlig også koncentrere mig om det, som jeg er bedst til!

Lars Pedersen Arendt

Lars Pedersen Arendt

Ro i sindet og proaktiv support

Det giver mig ro i sindet at vide at jeg, med en løbende vedligeholdelsesaftale hos Webfronten, kan fokusere 100% på at udvikle min app i stedet for at opdatere WordPress plugins, holde øje med sikkerhedsopdateringer, tage backups og al den anden drift der hører til at drive en professionel hjemmeside. Siden Webfronten søsatte Way of Lifes nye side er der sket en 200% boost i antal downloads gennem hjemmesiden. Varmeste anbefaling herfra!

marie louise

Marie Louise Bitsch

Jeg sover roligt om natten

Jeg kan varmt anbefale Webfronten og Torben Heikel Vinther til andre virksomheder. Han er årsagen til, at jeg kan sove roligt om natten og vide, at han passer godt på mit websted. Torben er samvittighedsfuld, engageret og han er meget venlig i sin kontakt med mig. Han er hurtig til at få lavet de ændringer, jeg måtte ønske og har samtidig fingeren på pulsen ifht nye tiltag, der kunne være relevante for min virksomhed. Det betyder meget, når en virksomhed skal startes op og være konkurrencedygtig. Min virksomhed er mit livsværk. Torben sørger for, sammen med mig, at den kommer ud over scenekanten.

Ida Storm Jansen

Ida Storm Jansen

Effektivt og behageligt samarbejde

Det er altid effektivt og behageligt at arbejde sammen med Webfronten: Éns problemer bliver løst, det sker hurtigt, og det er altid den nemmeste vej, der bliver valgt. For eksempel underviser Torben mig, hvis det er noget, jeg nok får brug for at gøre tit, men gør det for mig, hvis det er mere eksotisk. Han fraråder også løsninger, der ikke giver mening, selvom han kunne tjene penge på det, og jeg ikke ved bedre. Det er virkeligt kundevenligt og rigtigt betryggende. En varm anbefaling herfra.

Line Frederiksen

Line Frederiksen

Min tid går til journalistikken

Den klare fordel ved Website Care Plan er tid. Som journalist vil jeg gerne skabe lækkert indhold, men der hører også en del forebyggende teknik med til at drive en blog, og det overlader jeg trygt til Webfronten. Den månedlige rapport giver mig et klart overblik over opdateringer, sikkerhed og trafik på bloggen. Desuden er Torben altid venlig, hjælpsom og hurtig på tasterne, hvis der opstår problemer. En stor anbefaling herfra til travle folk, der vil have orden i teknikken.

Mikael Brauner

Mikael Brauner

Tryghed og fokus på mine egne kunder

Jeg kan på det varmeste anbefale Webfronten som webkonsulent. Specielt den nye vedligeholdelsesaftale har gjort mig tryg, så jeg kan fokusere min energi mod mine egne kunder. Webfronten reagerer hurtigt på forespørgsler, giver gode bud på solide løsninger og er effektive i udførelsen.

Nille Aaby

Nille Aaby

Kort svartid og professionel udførelse

Vi har altid været yderst tilfreds med Webfrontens services. Torben er hurtig til at svare, han forstår lynhurtigt, hvad vi har brug for hjælp til, løser opgaverne med højt humør og har gode ideer til, hvordan vi kan forbedre og udvikle vores website. Webfronten kan bestemt anbefales til alle, der vil have et site, der bare fungerer – endda til en meget konkurrencedygtig pris.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvorfor har jeg brug for en websiteevaluering?

Jeg arbejder kun med websites, der er velbyggede og fejlfri i mine vedligeholdelsesaftaler. Jeg er nødt til at evaluere dit website for at sikre, at det passer godt til mine systemer. Derudover får du bonussen ved at vide, at dit website er i orden og i gode hænder, samt ikke mindst konkrete tips til at gøre det bedre.

Hvor lang tid tager websiteevalueringen?

Jeg har typisk brug for 2-3 arbejdsdage for at gennemføre din websiteevaluering fra det tidspunkt, hvor jeg modtager din ordre. Fra tid til anden kan dette være lidt længere, da det afhænger af min aktuelle arbejdsplan. Jeg vil altid være klar for dig, så snart jeg bekræfter din ordre.

Hvad står der i evalueringsrapporten?

Når jeg har foretaget websiteevalueringen, sender jeg en e-mail til dig med en grundig rapport, som punkt for punkt gennemgår dit website inden for brugeroplevelse, konverteringsoptimering, indhold, SEO, tilgængelighed, hastighed, sikkerhed og en vurdering af den tekniske WordPress-installation.

Hvilke informationer om mit website har du brug for?

For at kunne foretage websiteevalueringen har jeg brug for administratoradgang til dit WordPress-website, adgang til filerne på din server (optimalt set det der hedder SFTP-adgang), samt adgang til den database, som websitet anvender. Når din ordre er gennemført, modtager du en velkomstmail med instruktioner om, hvordan du sikkert sender alle disse oplysninger til mig.

Få ro i sindet med dit WordPress website NU

Bestil en professionel websiteevaluering

Scroll to Top