3 WordCamp-oplæg om tilgængelighed, lokaludvikling og billedoptimering

Torben Heikel Vinther | Opdateret 24. april 2023 | ,

3 WordCamp-oplæg om tilgængelighed, lokaludvikling og billedoptimering

Den 3.-4. oktober 2015 blev der afholdt WordCamp Denmark på IT-Universitetet i København. Jeg bidrog med hele tre oplæg i løbet af weekenden, som jeg her kort præsenterer for dig.

Gør WordPress tilgængelig for alle

Op mod 10% af befolkningen har nedsat funktionsevne i en sådan grad, at det gør dem handicappede i hverdagen. De har mere end svært ved at navigere på og forstå en hjemmeside, hvis den ikke opfylder gængse webstandarder. Det er synd for disse brugere, og dumt af dem som ejer de utilgængelige hjemmesider.

I dette oplæg gav jeg en introduktion til hvad tilgængelig er, og hvorfor det er vigtigt. Jeg kom også ind på, hvordan WordPress har det med tilgængelighed, og ikke mindst hvad du selv kan gøre for at gøre WordPress tilgængelig for alle.

Du kan også se hele oplægget “Gør WordPress tilgængelig for alle” på WordPress.tv

WordPress lokal udvikling til produktion

Det er nemt at installere og anvende WordPress i hverdagen. Du kan se ændringer med det samme, du klikker på opdater, og du kan skifte tema og tilføje plugins med et enkelt klik. Men du kan også se med det samme, når noget går HELT GALT, og dit website går i sort (eller hvidt), efter at du har installeret et tilsyneladende harmløst plugin.

I dette oplæg viste jeg, hvordan du med fordel kan installere WordPress lokalt på din egen computer og nemt migrere det til dit webhotel ved hjælp af programmet DesktopServer. Jeg viste også, hvordan du kan synkronisere to WordPress-databaser ved hjælp af WP Migrate DB Pro.

I forbindelse med oplægget gjorde jeg også opmærksom på muligheden for at investere i de viste premium plugins. Du kan se en oversigt over nogle af de produkter jeg bruger.

Du kan også se hele oplægget “WordPress lokal udvikling til produktion” på WordPress.tv

Networking på WordCamp Copenhagen 2015
Networking på WordCamp Copenhagen 2015. Foto: Mark Thomas Gazel‎

Optimering af billeder i WordPress

Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord, så selvfølgelig skal du bruge billeder på dit WordPress-website. WordPress kan en masse smarte ting med billeder ud af boksen, men inden du overfører dine højopløselige billeder fra din smartphone, så er der en række ting du bør være opmærksom på. Du bør fx være bevidst om filstørrelse, navngivning, lagring, metadata og temaets brug af billeder.

I dette oplæg gav jeg nogle bud på, hvordan du kan skabe et godt workflow fra klargøring af billeder inden de uploades, til hvordan du kan optimere håndteringen i WordPress ved brug af sund fornuft og smarte plugins. Jeg kom også ind på, hvordan du med fordel kan benytte premium pluginnet WP Offload S3 til at kopiere filer fra dit WordPress mediebibliotek til Amazon S3.

Du kan også se hele oplægget “Optimering af billeder i WordPress” på WordPress.tv

Torben Heikel Vinther

Jeg ejer webbureauet Webfronten, hvor jeg udvikler websites, tilbyder vedligeholdelsesaftaler og deler ud af min viden og erfaring om WordPress.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


5 nødvendige tips til at holde dit website sikkert

Ved du hvad det kræver at vedligeholde dit website? Download min guide og forstå hvordan du holder dit WordPress-website sikkert og lær om den regelmæssige vedligeholdelse, som er nødvendigt for hele tiden at holde dit website sikkert.

5 nødvendige tips til at holde dit website sikkert
Scroll to Top