White Label CMS skræddersyr Wordpress til dine brugere

Torben Heikel Vinther | Opdateret 7. maj 2020 |

White Label CMS skræddersyr Wordpress til dine brugere

Selvom Wordpress virker intuitivt og let at bruge, så er der meget overflødigt stof og unødig “støj” i administrationsdelen, som kan virke uoverskueligt for almindelige indloggede brugere af websitet. Med White Label CMS kan du skrælle al det unødvendige af og skræddersy Wordpress til dine brugere.

Derfor skal du bruge White Label CMS

Som administrator af et Wordpress website er du sikkert godt inde i opbygningen af administrationsdelen og ved hvor du finder de ting du skal bruge i det daglige. Men for almindelige brugere med editoradgang og som måske kun er inde på sitet et par gange om måneden, kan det godt blive lidt overvældende og uoverskueligt. Det starter lige fra login-siden som ser ens ud for ALLE websites, der kører Wordpress, til kontrolpanelet, som nemt kan blive en syndflod af mere eller mindre brugbare informationer for den almindelige redaktør.

Men White Label CMS kan du tilpasse hele oplevelsen af administrationsdelen, så den virker mere imødekommende for redaktøren og synliggøre de vigtigste funktioner, der sikrer det daglige redaktørarbejde. Samtidig kan du brande hele udseendet, så det matcher websitets firma, forening eller lignende. Det giver tryghed for de redaktører, der måske ikke er så vant til at færdes i administrationsmiljøet. Ved at bruge White Label CMS har du fx mulighed for at lave en vedkommende loginskærm som denne:

White Label CMS 002

Og selve kontrolpanelet kan du skræddersy, så der kun bliver vist de elementer du ønsker skal være der for den givne bruger. Du kan endda tilføje din egen velkomstboks, hvor du kan give aktuelle informationer og hjælp til at komme i gang.

White Label CMS 003

Administrationsmenuen kan du selv bestemme hvor meget skal være tilgængelig for hvilke brugerroller, så de kun har adgang til det de skal bruge. Du kan både vælge hovedmenuer til og fra men også vælge til og fra på undermenuniveau.

White Label CMS 004

Sådan indstiller du White Label CMS

For at skræddersy dit helt eget Wordpress setup skal du installere og aktivere pluginnet White Label CMS. Gå derefter ind i menuen “Indstillinger->White Label CMS”, hvor du vil blive mødt af nedenstående menu. Her kan du tilpasse en hel masse ting under de fire overskrifter “Branding”, “Dashboard Panels”, “Admin Settings” og “Modify Menus”.

Dette indlæg kommer ikke ind på de enkelte indstillinger, men du kan med fordel se og læse mere om mulighederne på den officielle hjælpeside.

White Label CMS 005

Dette plugin udmærker sig ved at det udelukkende er henvendt til brugere med loginadgang til Wordpress. Personligt finder jeg det ekstremt nyttigt, når jeg laver Wordpress websites for kunder. Dér er det rigtig vigtigt, at de får en så god brugeroplevelse som mulig, hvor fokus er rettet mod deres primære arbejdsopgaver. Det kan jeg lettere tilbyde med White Label CMS. Det forudsætter selvfølgelig at kunden ikke får administratoradgang til Wordpress, men det har de i de fleste tilfælde heller ikke brug for!

Kan du bruge dette plugin til noget? Skriv en kommentar og lad mig høre hvad du synes. På forhånd tak!

Torben Heikel Vinther

Jeg ejer webbureauet Webfronten, hvor jeg udvikler websites, tilbyder vedligeholdelsesaftaler og deler ud af min viden og erfaring om WordPress.

Kommentarer

2 kommentarer til “White Label CMS skræddersyr Wordpress til dine brugere”

  1. Thanks for the write up Torben!

    I’m glad you find our plugin useful for client sites.

    Keep up the great work.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


5 nødvendige tips til at holde dit website sikkert

Ved du hvad det kræver at vedligeholde dit website? Download min guide og forstå hvordan du holder dit WordPress-website sikkert og lær om den regelmæssige vedligeholdelse, som er nødvendigt for hele tiden at holde dit website sikkert.

5 nødvendige tips til at holde dit website sikkert
Scroll to Top