Sådan bestiller du webhotel hos SiteGround

siteground_logo_500Det er ikke ligegyldigt, hvor du har dit webhotel. Det kan være fristende at vælge blandt de billigste, og dem der gør mest reklame for sig, men det kan komme til at koste dig mange penge i det lange løb. Valg af webhotel kan nemlig have stor betydning for dit websites hastighed, stabilitet, sikkerhed, placering i søgemaskinerne og ikke mindst muligheder for at benytte forskellige funktioner.

På denne side viser jeg, hvordan du vælger og bestiller et webhotel hos firmaet SiteGround. SiteGround er et udenlandsk webhostingfirma af meget høj standard. Jeg anbefaler SiteGround til alle mine kunder på grund af deres hastighed, stabilitet, sikkerhed, fornuftige priser og ikke mindst helt enestående support. Jeg bruger selv SiteGround til alle mine websites, og jeg bygger mine anbefalinger dels på baggrund af egne positive oplevelser, dels på grund af mange skuffede oplevelser med andre udenlandske og danske webudbydere.

Hvis du vælger at bestille dit webhotel hos SiteGround via mine links, så modtager jeg en lille kommission. På forhånd tak!

Vælg mellem 3 webhoteller hos SiteGround

For at bestille dit webhotel skal du gå ind på SiteGrounds hjemmeside. Her får du vist en oversigt over de 3 forskellige webhotel-pakker, som du kan vælge imellem. Du kan også købe nogle mere avancerede webhotel-løsninger (cloudhosting og dedikeret server), men disse 3 dækker de flestes behov og er også de billigste. Du kan se en detaljeret beskrivelse af de 3 planer ved at klikke på “Jump To Plan Details”, men i korte træk er forskellene således:

  1. StartUp: Plads til 1 website og 10GB data. Godt til begynder-websites og for eksisterende gennemsnits-websites. StartUp kan bruges til mindre webshops med få produkter, men når trafikken vokser får du behov for at gå til næste trin.
  2. GrowBig: Plads til ubegrænset antal websites og 20GB data. Godt hvis du har brug for lidt flere muskler til dit website. GrowBig kan håndtere enten ét stort site med meget trafik eller flere sites af normal størrelse og trafik. Denne plan er populær blandt folk, som foretrækker at have alle deres sites på én konto.
  3. GoGeek: Plads til ubegrænset antal websites og 30GB data. Hvis du har et meget besøgt eller ressourcekrævende website, så er GoGeek den bedste løsning. GoGeek kører på kraftigere servere og er i stand til at køre deciderede e-commerce websites med mange produkter.

Uanset hvilken plan du vælger, kan du altid op- eller nedgradere efterhånden som dine behov ændrer sig. Kontakt mig hvis du har brug for råd om, hvilken plan du skal vælge til dit website.

Når du har besluttet dig for, hvilken plan du vil købe, klikker du på en af de orange knapper med “Get started”.

siteground-01-choose-plan

Tilføj dit domænenavn

Du skal nu vælge, om du vil registrere et nyt domæne eller benytte et eksisterende domæne. Jeg anbefaler, at du benytter et eksisterende domæne ved at sætte en markering ud for “I already have a Domain” og indtaster dit domænenavn (uden ‘www’ foran) og klikker på “Proceed”.

Hvis du ikke har et domæne i forvejen, anbefaler jeg, at du køber det et andet sted (fx UnoEuro). Det gælder især, hvis du vil anvende et dansk .dk-domæne, da det er noget dyrere hos SiteGround, end hvis du køber det via en dansk domæneforhandler. Derudover er det en god idé at adskille webhotel og domæneadministration. Skulle du gå hen og blive utilfreds med dit webhotel, så er det ofte lettere at flytte til et nyt webhotel uden også at skulle flytte dit domæne.

siteground-02-choose-domain

Udfyld kontaktoplysninger, lav en adgangskode og betal

Du skal nu blot udfylde dine kontaktoplysninger, lave en adgangskode og betale for den første periode.

Du har mulighed for at angive, om du handler som privatperson eller som firma under “Account Use”.

Under “Password Information” skal du lave din egen adgangskode, som du skal bruge til at logge ind på SiteGround. Gem adgangskoden et sikkert sted, hvor du kan huske den. Skulle du glemme den alligevel, kan du altid få lavet en ny.

Du har også mulighed for at ændre betalingsperioden, der som standard er sat til 1 år. Du får 50% rabat på den første regning. Herefter er det normalprisen der gælder.

Endelig har du mulighed for at tilvælge en ekstra service, som hedder “HackAlert Monitoring”. Det er der ikke nogen grund til at du vælger. Hvis du tegner en vedligeholdelsesaftale hos Webfronten er du dækket ind (og mere til) på den front.

Afslut dit køb ved at sætte en markering ud for at du har læst og accepteret SiteGrounds handelsbetingelser og klik på “Submit Order”.

siteground-03-complete

Afslut din bestilling og kom i gang

Når du har betalt for dit nye webhotel, modtager du en kvittering på den e-mail-adresse, du skrev under kontaktoplysninger. Senere modtager du endnu en e-mail med emneteksten “Order Confirmation”, som ser nogenlunde ud som dette billede:

siteground-04-order-confirmation

Hvis Webfronten laver dit website, så skal du videresende denne e-mail + den adgangskode du valgte under bestillingen til torben@webfronten.dk. Jeg vil herefter tage mig af resten af opsætningen af dit nye webhotel.

Hvis du har spørgsmål om SiteGround eller brug for hjælp til at bestille dit webhotel, er du meget velkommen til at kontakte Webfronten.

5 nødvendige tips til at holde dit website sikkert

Ved du hvad det kræver at vedligeholde dit website? Download min guide og forstå hvordan du holder dit WordPress-website sikkert og lær om den regelmæssige vedligeholdelse, som er nødvendigt for hele tiden at holde dit website sikkert.

5 nødvendige tips til at holde dit website sikkert
Scroll til toppen