Forside / Blog / Ask Hybel er en ting der inspirerer mig!

Ask Hybel er en ting der inspirerer mig!

Hver dag bliver jeg bombarderet med en masse inspirerende faglige input på sociale medier. Ask Hybel er en af de folk, der inspirerer mig mest, men alligevel glemte jeg ham, da jeg skulle tingsliggøre min inspirationskilde.

I går deltog jeg på Dansk Journalistforbund og Kommunikationsforums netværksarrangement DEL12. Hjemmefra skulle jeg medbringe en ting, der inspirer mig. Jeg var som sædvanlig sent på den, så på vej ud af døren greb jeg en oldgammel Nokia 3210 og smed i tasken. Den udtjente mobiltelefon skulle være et symbol på, at jeg i det daglige får en perlerække af inspirerende input via min smartphone, når jeg støvsuger Twitter, Facebook, RSS-feeds mv. for nyheder.

Da jeg mødte frem til arrangementet placerede jeg min gamle mobil på bordet med ting, der inspirerer deltagerne. Der var mange sjove eksempler, som udover en masse kloge bøger også inkluderede en kop kaffe, øl, cykelhjelm, løbesko og cigaretter.

Ting der inspirerer deltagerne på DEL12

Ting der inspirerer deltagerne på DEL12

Ask Hybel er en ting, der inspirer mig!

Men blandt de mange inspirerende ting lå også et screen dump af Ask Hybels Facebookside! Selvfølgelig, hvorfor havde jeg ikke selv fundet på det, for han er i den grad en inspirationskilde for mig. Min smartphone i sig selv inspirerer mig jo ikke. Det er derimod det indhold, jeg lapper i mig, der er det vigtige – og det er uanset om det er på mobilen, på arbejds-laptoppen eller hjemmebærbaren. Og i den forbindelse er Ask Hybel ofte indgangen for mig til den inspirerende guldgrube af webfaglig viden, nyheder, trends, holdninger, synspunkter, debat og meget andet.

Ikke nok inspirerer Ask mig med sine opdateringer på Twitter og Facebook. Han er også et utroligt videndelende og -samlende menneske som gør flittigt brug af alskens smarte, tekniske og nymodens delingsteknologier.

Facebooklisten Webpuls

For nylig tog Ask initiativ til at oprette Facebooklisten Webpuls, som samler opdateringer fra en række interessante Facebooksider om web. Ved at abonnere på denne liste kan man som dedikeret webnørd nemt følge med i den daglige strøm af guldkorn. Webfrontens Facebookside er kommet med i det fine selskab af sider, der bliver trukket opdateringer fra :-)

Facebooklisten Webpuls

Twitterlister med webfirmaer og webfolk 

På Twitter har Ask selvfølgelig også sat sit præg med et par relevante lister. Han har bl.a. lavet de to offentlige lister CPHWEB, som er en liste med folk i Kbh, der har fingrene dybt nede i webben, og WEBPULS, som er en liste med firmaer med fingrene dybt nede i webben!

Twitterlisterne fungerer lidt på samme måde som Facebooklisterne, bortset fra at twitterbeskederne fra en liste ikke bliver vist i din normale twitterstrøm med mindre du aktivt følger en given person eller firma, som står på listen. Jeg er beæret over at jeg selv er med på CPHWEB-listen med mit Twitternavn @sopperdk :-)

Web Tech Kartel for bloggere

Sidst men ikke mindst har Ask taget intiativ til bloggeruniverset “Web Tech Kartel”, som er inspireret fra modeblogverdenens Bloggers Delight. Det fungerer ganske simpel ved at en blog inden for web tech kartellet indsætter en kodestump på hjemmesiden, som genererer en sort topbjælke med links til andre web tech blogs i kartellet. På den måde kan besøgende på en given blog blive inspireret til at besøge andre blogs inden for samme genre. Også her er Webfronten kommet med i det fine selskab, og det er jeg rigtig glad for :-)

Web Tech Kartel

Web Tech Kartel vises som en sort topbjælke på blogs der er med i kartellet

Jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke havde tænkt lidt mere over, hvilken ting jeg skulle have taget med til DEL12, så jeg også kunne have taget Ask Hybel med. Men med dette skamrosende blogindlæg har jeg forsøgt at råde bod på denne misere.

Hvis du har fået lyst til at vide mere om, hvem ham Ask Hybel er for en inspirerende ting, så besøg hans hjemmeside på www.askhybel.dk.

Hvad inspirerer dig i dit webliv?

Posted in

Torben Heikel Vinther

Jeg ejer webbureauet Webfronten, hvor jeg udvikler websites, tilbyder vedligeholdelsesaftaler og deler ud af min viden og erfaring om WordPress.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig Webfrontens nyhedsbrev og få viden om, hvordan du optimerer din forretning på internettet, samt tips til WordPress.