Jeg deltog den 29. marts 2012 i DONA-arrangementet “Sådan gør brugerne dine nyheder bedre“, hvor Kurt West Nielsen (PROSA og SDU) og Hannah Waldram (The Guardian) holdt to spændende oplæg om deres erfaringer med brugerengagement og Open Journalism.
Fremtidens kompetencer for journalister
Kurt West Nielsen har været på en best practice-tur rundt hos toneangivende udenlandske medier og kom i sit oplæg bl.a. ind på, om man som nyhedssite bør bruge Facebook, Google+ eller Twitter, og om det er alt ens indhold der skal kunne kommenteres og deles. I den forbindelse kom Kurt med sit bud på, hvad kompetencekravene til journalister vil være i fremtiden:
- Engagér dig i dialogen
- Vær passioneret omkring indholdet
- Vær aldrig doven og afprøv nye platforme
- Fokuser på personlig digital branding af journalisterne og opnå berømmelse på Twitter
- Hjælp ved at referere indbyrdes til hinanden
- Overvåg kommunikationen mellem brugerne
- Præsenter dine egne ideer og anmod om ideer fra dine brugere
Social Media Comparison Snapshot
Kurt præsenterede også et såkaldt “Social Media Comparison Snapshot” illustreret vha. et spider chart, som ud fra forskellige parametre viser styrker og svagheder ved hhv. Google+, LinkedIn, Facebook og Twitter. Parametrene er følgende:
- Togethernes (sensing the presence og others)
- Space (the notion of sharing af common place)
- Dataflex (flexibility in managing your data)
- Awareness (decode the general state of a given system in a glimpse)
- Syncronicity (oplevelsen af at være til stede i et system, hvor man klart oplever at venner, bekendte og forbindelser er til stede samtidigt)
Nedenfor ses Kurts spider chart “Social Media Comparison Snapshot”, men det er vigtigt at slå fast at det er en ufærdig arbejdsudgave – et hurtigt snapshot.
Open Journalism og de tre små grise
Hannah Waldram, community coordinator på den britiske avis The Guardian, fortalte om “User engagement at The Guardian”, og kom bl.a. ind på begrebet Open Journalism. The Guardians redaktør Alan Rusbridger definerer begrebet således:
“Open journalism is journalism which is fully knitted into the web of information that exists in the world today. It links to it, sifts and filters it; collaborates with it and generally uses the ability of anyone to publish and share material to give a better account of the world.”
Alan Rushbridger, redaktør for The Guardian
The Guardian har ikke opsat nogle håndfaste regler i forhold til Open Journalism. I stedet har Alan Rushbridger defineret 10 principper, som han i bedste Social Media-stil har tweetet ud til sine followers:
Open Journalism bliver også brugt til at promovere The Guardian. Fx offentliggjorde The Guardian denne fantastiske reklamevideo, hvor man kan følge historien om de tre små grise fra avisens forsideoverskrift, gennem en diskussion på de sociale medier og til sidst til en uventet afslutning.
Netværk for onlinejournalister og -kommunikatører
Tak til DONA for en rigtig spændende aften med input, der forhåbentlig kan være med til at præge den danske mediebranche.
DONA, der står for “Danish Online News Association” er et netværk for onlinejournalister og -kommunikatører. Læs mere om hvad DONA er og hvordan du kan blive medlem.

Pingback: March round-up at Danegeld