Vurderingsgrundlaget, der danner rammen for pointgivningen i den årlige konkurrence ‘Bedst på Nettet’, blev offentliggjort i starten af april. Jeg har med barnlig utålmodighed ventet i længsel på at se, hvilke nye tiltag der ville blive taget for at imødekomme konkurrencedeltagernes tilbagevendende kritik. I et tidligere blogindlæg har jeg selv stillet spørgsmålstegn ved om Bedst på Nettet er netkronerne værd. Så det var med spænding jeg nærstuderede de nye vurderingskriterier.
Vægtning mellem kategorier ændret til det bedre
Helt overordnet følger Bedst på Nettet 2011 samme koncept som tidligere. Dvs at de deltagende hjemmesider stadig bliver vurderet på tre forskellige måder men med en lidt anden vægtning end i 2010:
- Screeningsgrundlag 30%
- Brugervurdering 35% (i 2010: 30%)
- Selvevaluering 35% (i 2010: 40%)
Ændringen af vægtningen mellem brugervurdering og selvevaluering er i følge Bedst på Nettet sket ud fra ønsket om at opprioritere brugernes vurdering af hjemmesiderne. Jeg synes det er en rigtig god ændring, eftersom det principielt set er lidt for nemt at score højt på selvevaluering (trods hensigt om og opfordring til at udvise tillid og åbenhed i konkurrencen). Netop vægtningen mellem de tre kategorier var også en af mine kritikpunkter fra sidste år.
Brugervurderingen skal “bestås” med mindst 50 besvarelser
Den bedste ændring i år er dog, at man nu skal “bestå” alle tre kategorier for at deltage i den samlede tildeling af netkroner og dermed være med i konkurrencen om at blive Bedst på Nettet. Sidste år behøvede man ikke at “bestå” brugervurderingen for at få netkroner. Det var fx tilfældet for Professionshøjskolen Metropol, som fik 5 netkroner, selvom de havde under 30 besvarelser i brugervurderingen. Metropol vandt i øvrigt Bedst på Nettet i kategorien “Undervisningsinstitutioner”.
For at bestå brugervurderingen skal man indsætte et popup-spørgeskema og modtage mindst 50 besvarelser på samtlige spørgsmål. Det må siges at være noget af en stramning af vilkårene i forhold til sidste år. Det bliver spændende at se, hvor mange af de deltagende hjemmesider, der kan snige sig op over 50 besvarelser! Ud over Professionshøjskolen Metropol, så ved jeg for mit eget vedkommende at det også bliver en udfordring for Bispebjerg Hospital. Og i åbenheden og tillidens navn så bør brugerbesvarelserne jo ikke komme fra en selv og ens 49 nærmeste kollegaer 
Skærpede krav til selvbetjeningsløsninger
I bestræbelsen på at effektivisere screeningsprocessen skal alle deltagere nu indsende skærmbilleder af deres selvbetjeningsløsninger. Sidste år havde man også mulighed for at angive et login, men det kan man ikke i år. Derudover skal man indsende skærmbilleder af minimum tre selvbetjeningsløsninger for overhovedet at få point for det. Og en selvbetjeningsløsning kan nu ikke længere blot være en PDF-blanket, der udfyldes og indsendes elektronisk. Bedst på Nettet definerer det sådan:
…en webbaseret løsning, der giver brugeren mulighed for at gennemføre en servicetransaktion fra start til slut i ét ubrudt forløb på internettet. En selvbetjeningsløsning tæller derfor ikke at downloade blanketter som fx et PDFdokument, som efterfølgende skal printes eller sendes via e-mail.
(Bedst på Nettet 2011)
Jeg kan godt lide opstramningen omkring dokumentationskravet til selvbetjeningsløsningerne, og sådan set også at man skal have en vis mængde for at få point. Jeg kan dog godt være usikker på, om Bedst på Nettet har hævet barren lidt for højt på én gang. Det er fint nok at en simpel PDF-blanket ikke opfattes som en selvbetjeningsløsning, men man bør måske også skæve lidt til hvad standarden og kompetencerne er til ude i de små kommuner, hospitaler osv. I sidste ende må det også bero på, hvad der giver mening for brugeren i den enkelte situation.
Synlig baggrund for selvevaluering
Bedst på Nettet har foretaget en række ændringer af spørgsmålene i selvevalueringen. Disse fremgår af den udmærkede ændringslog sidst i vurderingsgrundlaget. Derudover synes jeg det er blevet mere synligt, hvad der ligger til grund for de spørgsmål, man skal evaluere sig selv på:
Bag spørgsmålene ligger bl.a. e2012-målene og Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2010-2015 og konturerne af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 som strategiske pejlemærker.
(Bedst på Nettet 2011)
Det er muligt der har ligget samme mål og strategier bag selvevalueringen tidligere, men for mig står det i hvert fald mere klart, hvorfor der bliver spurgt som der gør.
Er netkronerne blevet mere værd?
Vurderingsgrundlaget for Bedst på Nettet 2011 ser i det store og hele bedre ud end tidligere. Der er sket fremskridt i alle kategorier, men der er stadig ting der kan blive bedre. Fx tager screeningen stadig ikke stilling til kvaliteten af indhold, sprog og arkitektur, som jeg også anførte i mit tidligere blogindlæg om Bedst på Nettet. Og der er ikke nævnt noget om, hvorvidt den tekniske implementering af brugervurderingen stadig er lavet som et (irriterende) pop-up spørgeskema, så det går jeg ud fra ikke er ændret. Hvordan de konkrete spørgsmål i selvevalueringen kommer til at virke, kan jeg ikke vurdere godt nok lige nu til at sige noget fornuftigt om, men det ser i hvert fald bedre ud.
Der er med andre ord lagt op til endnu en spændende konkurrence. Jeg er sikker på, der er mange af de deltagende offentlige institutioner (inkl. min egen), der får nok at se til, for at blive klar til 1. juni. Det bliver spændende at se effekten og nytteværdien af ændringerne, og i sidste ende om Bedst på Nettet i 2011 er netkronerne værd 
