ACTA op og ned

Buffer

Foto: Tangi Bertin

Jeg har været så heldig at få min ven Kristian Beyer til at skrive det første gæsteindlæg på Webfronten. Kristian, der er jurist med speciale i IP, skriver om hvad der er op og ned i den aktuelle debat om ACTA.

Torben og jeg sad en eftermiddag efter en herrefrokost og diskuterede ACTA. Jeg må have haft en sober klang i stemmen fordi vi blev i hvert fald enige om, at det ville være en god idé at lave et spørgsmål/svar-indlæg på Webfronten. Normalt blogger jeg på min egen side (http://www.innovationpartners.dk/), men jeg synes det er sjovt at sprede viden om IP andre steder også. Jeg har beskæftiget mig med patenter, ophavsret og varemærker i en del år efterhånden – 7 af årene som jurist med speciale i IP. Jeg har beskæftiget mig en del med ikke bare “hvordan”-delen af IP men også “hvorfor”-delen, som faktisk er mindst lige så interessant, men langt mere uhåndgribelig.

Torben har været så rar at stille en masse spørgsmål, som er relevante for dem som vil vide hvad der er op og ned i ACTA-debatten i stedet for at løbe med den ofte lidt for hurtige offentlige opinion.

Hvorfor er ACTA overhovedet kommet til verden? Hvilken brændende platform er den sat i verden for at løse?

ACTA har været undervejs i en del tid, dog ikke altid i ACTA-formatet. Normalt forsøger man at lave lovgivning som dækker bredt internationalt – primært gennem FN-organisationen WIPO. Udfordringen med WIPO har i de seneste år været, at det har været stort set umuligt at gøre fremskridt i forhold til at lave fælles regler. De mange medlemslande og deres meget forskellige interesser har betydet stort set stilstand. Derfor besluttede en række lande i 2006 på området for håndhævelse af IP at lave en bi-lateral aftale – ACTA.

Den brændende platform er den hastigt øgede distribution af ulovlige IP-beskyttede varer - både fysisk og digitalt. Hvert år handles der ulovlige piratkopierede varer for, som samtidigt kan være til skade for købernes helbred. ACTA forsøger at styrke indsatsen mod denne ulovlige handel.

Handler ACTA mest om ophavsret eller mest om ytringsfrihed?

ACTA handler om IP – patenter, varemærker og ophavsret. ACTA handler ikke om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er faktisk kun et koncept mellem borger og stat og ikke borgerne imellem. IP har, fordi det skaber “monopoler”, en ytringsbegrænsning i sig fx ved at du ikke kommercielt må fremføre en sang skrevet af en anden, uden at den anden skal kompenseres. Men ACTA har ikke bestemmelser som særligt begrænser ytringsfriheden.

Har processen omkring ACTA været lukket og udemokratisk?

Den korte version er: nej. Forhandlinger om traktater foregår normalt sådan, at man indledningsvist uformelt og uden bindinger drøfter, hvad man godt kunne tænke sig regler om. Så er der nogen der skriver lidt tekst – stadig meget uformelt fordi man skal kunne trække sig eller ændre holdning på et senere tidspunkt. Når man når et sted, hvor man synes man har slebet de værste kanter af, forelægger man en fælles tekst for interessenter, politikere mv. Det er meget vigtigt for et land at kunne ændre holdning i forløbet. ACTA har ikke fulgt en særlig procedure ift. andre EU sager.

Hvem er det der typisk er for og imod ACTA og med hvilke argumenter?

Det meget flabede svar er, at dem der er for ACTA er dem der kender IP-juraen, og dem der er imod er dem som ikke gør. Grunden til at jeg siger dette er, at for den der kender juraen er mange af de argumenter der bringes til torvs af modstanderne meget mærkelige. Man kan mere nuanceret sige, at dem der generelt har problemer med IP af mere ideologiske eller praktiske grunde ikke kan lide ACTA. Modstandere af fx ophavsret argumenterer typisk med, at den varer for lang tid ift. produktets reelle levetid og at kunstnerne alligevel ikke får noget ud af det eller måske har fordele af kopieringen. Tilhængerne siger på den anden side, at når noget er immaterielt – som en sang eller en film er – så har man behov for at gøre det materielt – gennem ophavsretten – for at sikre kunstneren mulighed for at få betaling. Det bliver meget hurtigt en ideologisk diskussion for, hvad man tror gavner samfund, forbrugere og kunstnere bedst muligt. Udfordringen er at der ikke er et facit.

Hvad er det bedste og værste ved ACTA efter din mening?

Det bedste ved ACTA er at man får taget hul på at ensarte området for håndhævelse af IP-rettigheder. Kampen mod piratkopiering – inkl. ulovlig downloads af musik – er en vigtig ting. Det værste ved ACTA er, at den kun er en aftale mellem lande der i forvejen har samme mening om håndhævelse af IP. Kinas indtræden i WTO og dermed accept af TRIPS har haft en meget større effekt, selvom tankskibet ikke er vendt endnu.

Hvad har undret dig mest i hele ACTA-debatten?

Der er to ting, der har undret mig, dels hvad man kan slippe afsted med af påstande, dels hvor de virksomheder og kunstnere, som er afhængige af de regler som ACTA forsvarer, bliver af når debatten starter.

Det første jeg savner, er ordentlig information fra debattørerne. Ulempen ved en græsrodsbevægelse er, at den ikke nødvendigvis har alle fakta med, men drejer fakta til at passe en mere ideologisk holdning. Et godt eksempel er påstanden om, at bloggere vil blive tvunget til at afstå fra at blogge på grund af ACTA. Det er en direkte forkert påstand. ACTA betyder ikke ændrede regler for fx danske bloggere. Det der var (u)lovligt i går vil stadigt være (u)lovligt i morgen. 9 ud af 10 indlæg eller kommentarer jeg læser om ACTA er præget af fejl. Resultatet er bombastiske overskrifter uden hold i juraen. I samme boldgade undrer jeg mig også over medierne, som ikke har en positiv vinkel på emnet men springer med på de ikke-faktabaserede historier. Nyhedsdækningen er simpelthen skævvredet overmod den negative historie.

Når man så har positive historier – som fx EU Domstolens afgørelse fra februar 2012 i sagen SABAM vs. Netlog – så ignoreres denne historie fuldstændigt. I den sag blev det fastslået at internetudbydere ikke med ophavsretsreglerne i hånden kan pålægges at holde øje med, om der deles ophavsretsbeskyttet materiale på sociale websites. Der kan heller ikke være en forpligtelse til at logge brugernes transaktioner. Den afgørelse rører ved præcis nogle af de myter som har floreret omkring ACTA og bliver ikke nævnt med ét ord nogen steder (her en 4-5 dage efter jeg skrev sidste sætning har historien været bragt i forbindelse med ACTA-sagen).

Det næste jeg savner er nogle af dem, der har gavn af ACTA mander sig op og danner en modvægt til kritikerne. Virksomheder og kunstnere er helt usynlige og synes bare at håbe at det hele driver over. Laban-Ivan var ude med en artikel i Politikken – ikke så heldigt formuleret – men han er også den eneste. Hvor er Oticon, Novo og de andre store virksomheder, hvis indtjening afhænger af at der er et IP system der virker?

Noget af det jeg synes er interessant er den spænding, som har eksisteret i noget tid nu mellem det etablerede samfund og så en stadigt større flok af mennesker, som er anti-IP og bliver portrætteret som ofre. Det vores virksomheder lever af er immaterielle aktiver – mere end 50 % af virksomhederne på C20-indexet er direkte afhængige af, at der findes IP. Og alligevel bliver ophavsretten og patentretten udskreget som store syndere som hæmmer udviklingen og ytringsfriheden. Der er tale om et ideologisk clash. Ikke mellem fremsynede anarkister som har set lyset og de gamle dinoer, men mellem dem som vil have ret til at kopiere andres frembringelser frit, og dem som skal leve af at være innovative. Der er masser af eksempler på at det at slippe en sang fri uden ophavsret, eller at frigive en opfindelse har skabt ny innovation. Men faktum er at dette antal eksempler er en dråbe i havet i forhold til de værker eller opfindelser som dagligt bidrager til at skubbe verden fremad – ikke på trods af IP men på grund af IP.